Om Texthuset

Foto af journalist og indehaver af Texthuset, Naia Bang.

Foto: PF Tove Koch

Texthuset Aalborg er en enmandsvirksomhed. Den består af indehaveren, journalist og kommunikationsrådgiver Naia Bang.

Jeg har været selvstændig siden 1996. Men jeg har ikke mistet evnen til at blive begejstret over en ny opgave – eller til at prøve at søge ny viden eller gå nye veje. Jeg er selvstændig af lyst, ikke nød – og jeg mener i ramme alvor, at jeg har verdens bedste job!

Og hvad er det så jeg laver? Jeg

  • Er skrivende redaktør på et brancheblad
  • Skriver nyhedsbreve
  • Laver presseplaner og hjælper mine kunder med at pege de gode historier ud
  • Laver målrettede artikler til fagblade, ugeaviser og regionale medier
  • Skriver pressemeddelelser
  • Styrer udvikling af hjemmesider samt sørger for opdatering på eksisterende sider
  • Underviser i skriftlig formidling
  • Styrer totalproduktioner af pjecer – og et par enkelte bøger
  • – og meget mere

 

Min mand og jeg bor, sammen med vores fire livlige golden retrievere, i et nedlagt husmandssted mellem Tranum og Tranum Strand langt ude i Jammerbugten – så som inkarneret bymenneske nyder jeg at kunne tage ind til Aalborg, til Aarhus eller til København og møde mine kunder. Derfor har jeg også indrettet mig med kontor hele tre forskellige steder; i kontorfællesskabet Nebula på Gasværksvej i Aalborg, i Tranum Fjernarbejderhus – og i mit hyggelige hjemmekontor nær Tranum.

Skal sandheden frem, er det mest på hjemmekontoret, du kan finde mig, når jeg ikke er ude og lave interviews eller til møder. Her kan jeg sidde og skrive i den årle morgen iført grim badekåbe uden at genere mine kunder :-)

Skal vi mødes, kommer jeg meget gerne ud til dig eller byder på en kop kaffe et hyggeligt sted i byen. Og jeg lover, at jeg IKKE har badekåben på… 😉

 

PS: Læs gerne mit CV, hvor jeg også afslører lidt af, hvad jeg går og pusler med i fritiden.